Aflysninger
Samarbejdsaftaler og retningslinjer:
- Afbud til manøvrebanen skal meddeles køreskolen senest 4 hverdage før. Ved for sent afbud eller udeblivelse – uanset årsag – ved for sen ankomst til banen eller manglende ansøgningsblanket/lektionsplan, skal en ny tid bookes. Pris ifølge hjemmesiden.
- Afbud til teoriprøven skal meddeles køreskolen senest 7 hverdage før. Ved for sent afbud skal der betales et nyt gebyr på 1210 kr. for en ny teoriprøve. Eleven skal møde op i god tid til teoriprøven. Er du i tvivl om dato, sted eller tidspunkt, skal du kontakte køreskolen i god tid, eller logge ind på køreprøvebooking.dk med MitID for at finde informationerne. Ved udeblivelse betaler eleven selv gebyret til staten.
- Elever skal være fleksible med tider til manøvre- og glatbanekurser, da tiderne planlægges i samarbejde med vores partnere. Køreskolen forbeholder sig retten til at ændre de aftalte tider om nødvendigt. Afbud til glatbanen skal meddeles senest 7 hverdage før. Ved for sent afbud eller udeblivelse skal en ny tid bookes, pris ifølge hjemmesiden.
- Afbud til praktisk køreprøve skal meddeles til kørelæreren senest 7 hverdage før.
- Afbud til kørelektioner skal ske senest 48 timer før det aftalte tidspunkt. Ved senere afbud skal kørelektioner betales.
- Afbud til førstehjælpskurset skal meddeles køreskolen senest 3 hverdage før. Ved for sent afbud eller udeblivelse skal der betales et nyt gebyr på 800 kr.
- Hvis du bor i udlandet, kan du ikke få dansk kørekort. Dette gælder også, hvis du flytter til udlandet undervejs i dit kørekortforløb.
- Hvis du mister din lektionsplan, skal den rekonstrueres. Dette koster 500 kr. Hvis lektionsplanen mistes af køreskolen eller kørelæreren, skal den rekonstrueres gratis.
- Alle priser kan ændres. Afbud til manøvre-, glatbane- eller førstehjælpskurser på grund af sygdom skal dokumenteres med en lægeerklæring – ellers skal der betales for ny tid.
- Alle pakkeforløb er gyldige i ét år. Skifter du køreskole, frafalder retten til refusion for resterende lovpakke.
- Hvis du vælger at afbryde dit kørekortforløb, fratrækkes der et administrationsgebyr på 1000 kr. ud over de allerede afholdte lektioner og leverede ydelser.
Ekstraudgifter der ikke er inkluderet i pakkerne:
Lægeerklæring: 350-700 kr.
Trafikrelateret førstehjælpskursus: 800 kr.
Gebyr for teoriprøve til staten: 1210 kr.
Ekstra køretimer: 450 kr.
Praktisk køreprøve: 1400 kr
Gratis introduktion hver søndag kl. 13:00 uden tilmelding.
Tilmeld nu